Jeg har været selvstændig tømrermester i 15 år – og jeg har prøvet det meste. Jeg har stået midt i en konkurs, kæmpet med likviditetsproblemer, mistet nøglemedarbejdere, håndteret underleverandører der gik ned, og oplevet kunder der ikke betalte. Jeg har knoklet i weekender, regnet tilbud i ferier og forsøgt at holde sammen på det hele, mens det smuldrede.
Men jeg har også oplevet det modsatte:
En virksomhed i vækst, glade medarbejdere med jubilæer, økonomisk overskud – og en hverdag som mester, der faktisk var en fornøjelse. Jeg har vundet titler som Årets Håndværker og Årets mest IT-parate håndværkervirksomhed.
Netop derfor er jeg en stærk sparringspartner.